SURPRISE-PAKKE 18 // Ude godt, hjemme bedst

I dag er surprise-pakke 18 stafetten givet videre til Vibe. Og vi skal se nogle virkelig skønne inspirationskort, eminent Copic farvelægning og en masse brug af designark. 

 

Inspiration fra Vibe Nielsen - @handmadekindnessdk

 

Hej med jer 

I dag er det min tur til at give lidt inspiration med surprise-pakken.

 

KORT 19

Mit første kort er den lille fe, som jeg har farvelagt med Copics. Vingerne ville jeg gerne have til at ligne skellettet i et blad. I ved de næsten gennemsigtige blade, som de har om efteråret - hvor kun næsten ribberne er tilbage. Derfor har jeg tegnet mønster på vingerne med hvid gel pen. Feen er kommet en tur i rystekugle hvor baggrunden er lavet af vellum og kanten er af kobber papiret. Jeg har også standset nogle skyer i vellum med dien fra pakken og derefter klippet dem ud.

 

KORT 20

Det andet kort jeg har lavet med surprise-pakken er et kort til det nye hjem eller til nogle der har været ude og rejse. Træstubhuset, postkassen, svampe og græsker udgør det lille hjem. På banneret har jeg stemplet ”Ude godt, hjemme bedst” fra et lille stempelsæt. Mønsterpapiret med blade og græsker er hævet op med mosgummi, så det danner en lille ramme om scenen i midten.

 

KORT 21

På mit tredje kort er farveskalaen en helt anden – jeg har nemlig lavet et fødselsdagskort til min datter, som internt i huset går under ”trolden”. Historien bag vil jeg ikke trætte jer med, men i al fald passer surprise-pakken jo bare perfekt til at lave et troldekort til hende, så jeg var mega begejstret da jeg åbnede pakken.

 

Jeg håber I får en god og kreative dag

 

/Vibe

 

 

     

     

    Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
    af et gavekort på 250 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.