SURPRISE-PAKKE 18 // Eventyrlige fortællinger

Merete står i dag for at sprede sine skønne kreationer med surprise-pakke 18, ud til jer. Og vi kan godt love der er smuk Copic farvelægning og lækre kort - igen i dag.

 

Inspiration fra Merete Qwinten - @krea_merete

 

Er du ligesom jeg til eventyrlige fortællinger, så er denne surprise-pakke virkelig fantastisk. Eventyr med feer, trolde og små skovvæsner der har det der drømme agtige udtryk, arh, men altså!

Lad os se hvad jeg har af inspiration med til jer i dag - god fornøjelse.

 

 

KORT 15

Mit første kort er et cirkelkort, og til det har jeg brugt cirkel dies både med og uden blonde.

På den hvide baggrund har jeg brugt ganske lidt Distress Oxide - tumbled glass. Det giver lidt liv i kortet, og bryder mellem feen og den hårde hvide baggrund.

Jeg har brugt tekst die - Du er fortryllende - fra pakken. Græsset er standset ud  med - bakke og græs die - på et af de grønne designpapir.

 

KORT 16

Mit andet kort et lidt større end et almindeligt A6 kort. Jeg har brugt rektangel- die og designpapir fra pakken.

Bladene er standset ud med blad die 3 på det grønne design papir. Birkestammerne er standset ud med birketræ stamme dies i hvid karton. På bagsiden af stammerne har jeg limet et stykke vellum og klippet til ca. 1 mm fra kanten.

 

KORT 17

Mit tredje kort er et firkantet kort i flere lag, men meget enkelt.

Jeg har brugt designpapiret med striber fra surprise-pakken og hvid karton til. Græsset er standset ud med bakke og græs dies på grønt designpapir.

Jeg har placeret den ene lille trold i græsset, og den anden (ham uden ben) så han lige titter op bagved træstubben - det er da sødt.

Teksten - troldeunge - er fra surprise-pakken, og - jeg er vild med dig - er fra Smileys BFF.

I begge hjørner har jeg brugt røde enamel dots.

 

KORT 18

Mit fjerde og sidste kort er et lille “blomsterkort”. I pakken lå et lille kort og en kuvert.

Det har jeg pyntet helt enkelt med designpapir og hvid karton. Det er standset ud med A7 kortbase dies med og uden blonde.

 

Det var min inspiration til jer på bloggen i dag. Tak fordi I kiggede med.

 

Skønherlige hilsner fra

Merete

 

 

 

Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 250 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.