SURPRISE-PAKKE 22 // Kunst & klatter

Inspiration fra Vibe Nielsen - @handmadekindnessdk

Hej med jer,

I dag er det endelig blevet min tur til at vise inspiration med surprise-pakken frem. 

 

Inspirationskort 14

På mit første kort har jeg lavet en penneholder. Jeg forestiller mig vi alle har sådan en stående med krea ting i – jeg har i al fald. 

 

Jeg har brugt slikskål dien fra juleudgivelsen til selve penneholderen og så har jeg fyldt den med pensler og maling – pånær den ene blyant der er smuttet ud. Tingene er farvelagt med copics og skålen har fået lidt sværte i kanten.

 

 

Inspirationskort 15

På mit andet kort har jeg farvelagt kunstneren og lavet et klatmaleri. Hun har undervejs klattet lidt på sin kittel. Jeg har brugt en bred banner die til at skære klat-papiret i baggrunden.

 

Det hele er farvelagt med copics og så har jeg til sidste stemplet tillykke.

 

 

Inspirationskort 16

Vi bliver lidt i klatmaleriets hjørne på mit tredje kort. Der har jeg nemlig lavet et staffeli og lavet klatter med stencilen. Farverne er hvid paste farvet med oxide inks i forskellige farver. Staffeliet er lavet af 6 mm strimler af det brune papir fra pakke og det er lavet på øjemål – og er nok vind og skævt hvis man kigger efter, men skidt pyt med det.

 

Jeg har forstærket staffeliet med strimler af hvid kort karton på 5 mm så jeg var sikker på de ikke stak frem. Og så har jeg som bagside lavet et staffeli magen til så kortet kan åbne.

 

Jeg håber I er blevet inspireret.

/Vibe

 

 

Det var hvad vi havde af inspiration med stempel surprise-pakke 22, for i dag her på bloggen. Men husk at følge med alle ugens dage, hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen. Du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Guld Club gruppe, på Facebook.

 

 

Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 250 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.