I dag har Nadja et lækkert spinnerkort klart til os, bag dagens kalenderlåge, lad os se hvordan hun har lavet det:
Spinnerkort er altid både sjove at lave, og hyggelige at modtage. Så dagens kort fra mig, er et hyggeligt kort med de helt små gardehusarer.
Herunder har jeg forsøgt at lave en lille step-by-step billedguide over hvordan selve mekanismen laves. Men der er også en kort youtube video som viser selve processen.
VIDEOGUIDE:
STEP-BY-STEP
Til kortbase har jeg brugt 5” x 5” kraft kortbaser fra shoppen. Herpå har jeg brugt julepapir fra juleblokken 'Cozy Christmas', sammen med blonde firkant die nummer 3 talt udefra.
Til selve mekanismen bruger jeg cirkel dies nr. 8, 9 og 10 talt udefra. Med de to mindste cirkler tapet sammen, skærer jeg tre ringe i hvid. Disse kan ikke ses når mekanismen er samlet.
Med den største og mindste cirkel tapet sammen skærer jeg en ring i rød. Med den mellem cirkel skærer jeg en cirkel i rød.
For at få den rette højde på mekanismen taper jeg to stykker Three Scoops foam tape sammen til dobbelt lag.
Jeg klipper mit foam tape i tre tynde strimler. Hvoraf jeg tager beskyttelsespapiret af den ene, og taper det på basen, inde i den hvide ring, sådan at den hvide ring stadig har plads til at kunne dreje.
Jeg lægger nu først den hvide ringe, herefter den røde ting, rundt om foamtapen på papiret.
Til slut lægger jeg den røde cirkel oven på foam tapen, sådan at den nu holder ringene fast.
Jeg har stemplet og klippet 9 mini gardehusarer, og farvelagt med følgende farvekoder. Herefter har jeg limet dem fast på den røde ring.
Glædelig 16. december,
Smil fra Nadja