SURPRISE-PAKKE 16 // Prinsesse paladset

Anja har lavet det skønneste lille prinsesse palads med designark, dies og stempler fra surprise-pakken til os.

Måske du kan huske vi viste det under afsløringen af pakken, hvor vi også lovede at dele lidt flere detaljer omkring kortet - det er vi hermed klar til

Rigtig god fornøjelse

 

Inspiration fra Anja B 

 

Se lige engang på det fine prinsesse palads Anja her har bygget - vi er vilde med de fine detaljer som kortet rummer - lige fra selve folden til vinduerne og de udklippede motiver fra designark 

 

KORT 29

Kortet Anja har lavet, åbner på midten, så selve baggrunden måler 12cm x 15cm. På hver side af baggrunden er der lavet en fold til forsider, der hver især måler 6cm i bredden og 11,5cm i højden.

Forrest på kortet sidder porten, den er skåret i vores brune og guld perlemors karton der fulgte med i pakken. Porten er skåret dobbelt og limet sammen, så her åbnes den ikke på midten, men som en hel port. Omkring porten har Anja pyntet med en masse udklip af små roser og blade ud fra designarket.

Bag porten har vi først et lille stykke med græs inden vi møder selve paladset. Muren i paladset er skåret med den 5. største slimline die, hvor der er skåret 5cm af i højden.

 

De 2 stykker på 5cm Anja skar af, har hun lavet små huller i toppen af, ved brug af die med små huller, fra linje dies sættet. Derefter er de sat fast på indersiden af lågerne, så de ses udefra.

Hullerne til vinduerne i paladset er skåret med den mindste cirkel die, og der er skåret en ramme i guld perlemor med den mindste og næst mindste cirkel. 

 Når kortet åbnes mødes vi af den søde lille frø der havde gemt sig bag porten. Lige over frøens hoved har Anja sat lidt flere udklippede roser - bag den store af dem sidder en lille magnet.

På modsatte side ser vi den skønne prinsesse stå ved siden af resten af porten. Imellem det dobbelt lag af port har Anja sat den anden magnet - på den måde kan kortet holdes lukket, selvom det er lidt tykkere pga. alt pynten.

 

På indersiden af den den anden låge ser vi de fine skjold Anja har skåret i karton fra pakken. Det giver et godt spil i forhold til porten i samme farver vi ser på den modsatte side.

 

I midten af kortet har set vi igen det fine mønster i toppen med linje dies, her er det delen med de større huller Anja har brugt.

Med en firkant die har Anja skåret et stykke hvid karton som hun har brugt til en masse søde hilsner til fødselaren. Teksterne er taget fra stemplerne Tillykke (2 forskellige), Ballademager/Lille prinsesse, samt Hip hurra det din fødselsdag.

Til farvelægning af motiverne har Anja brugt Copic

G21-YG67-YR23-Y11-Y15-YG95-E02-E04-E50-E53-R20-RV21-C1 

 

Dagens blogindlæg var det sidste i rækken af 9 skønne inspirations blogindlæg med surprise-pakke 16 som det dygtige designteam havde klart til os.

Vi håber I har fået en masse nye ideer med indholdet af pakken, som I har lyst til at dele med i guldklubben - meget gerne i albummet dertil, så I samtidigt er med i vores konkurrence.

Rigtig god og kreativ søndag

 

KONKURRENCE

Som altid har vi en inspirationskonkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 250 kr. Hvordan du fremover deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.