I dag skal vi se lidt på hvordan man bygger et kort op når man bruger masking tape.
Flere tror at metoden er svær, og opgiver desværre inden de går i gang. Det ér sjovt, og en super fed måde at bygge sit kort op på, så giv det endelig en chance.
Når man bruger teknikken, så stempler og klipper man en del. Man skal have lidt tålmodig, men i sidste ende, så er det færdige resultat det hele værd.
Masking tapen som jeg bruger har en svag klæbeevne og kan tages af og på flere gange. Det gør, at man kan gemme alle de motiver, som er stemplet på ens masking tape til senere projekter - smid det endelig ikke ud, det er guld værd at have i gemmerne! Jeg gemmer alle mine udklip på bagsiden af mine pakker på min stempler.
Jeg har valgt at vi skal lave noget med donut og chokolade. Det skal være det der er i fokus, men til sidste bliver alligevel bygget mere på.
Hvis man ikke er sikker på, hvilket motiv man skal starte med, så kan man med fordel placere sine stempler som jeg har gjort på billedet. Så har man mulighed for, at flytte lidt rundt på det hele inden man går i gang.
Når man har besluttet sig, så er man klar til at gå i gang - ta’ evt. et billede placeringen inden du tager det hele af.
Lad os komme i gang:
Først stempler jeg de to motiver jeg vil have forrest på kortet - her er det chokolade.
Derefter stempler jeg de samme motiver på mit lyserøde masking tape. Jeg klipper motiverne ud og sætter tapen med motiverne ovenpå motivet på baggrunden.
Herefter vasker jeg stemplerne af, og sætter den tilbage i pakke.
Nu fortsætter jeg til næste “lag”. Jeg stempler min ene donut og endnu et stykke chokolade på min baggrund.
Efter fortsætter jeg på samme måde som ovenfor.
På mit tredje lag forsætter jeg med endnu flere stykker chokolade - det bliver totalt lækkert!
På fjerde lag stempler jeg min sidste donut og tilføjer et par slikstokke. Femte lag får lidt gran, og jeg er nu ret tilfreds med mit resultat.
Jeg er klar til at fjerne al masking tape fra mine motiver. Det er det bedste tidpunkt ved hele processen - jeg elsker den overraskelse der dukker op når al tape er væk.
På toppen af min baggrund har jeg stemplet lidt grangrene og et par donuts.
Alle mine motiver er stemplet med Memento. I midten af kortet har jeg valgt at bruge teksten ‘Merry Christmas’.
Copic farvekoder:
Grøn:
1) G99-G94-G24-G43-G40
2) YG67-YG63-YG61-YG03
Rød:
R39-R37-R35-R14-R22
Guld:
E27-Y26-Y15-Y11
Brun:
Lys: E43-E42-E41-E40
Mørk: E18-E39-E15-E13
Det var alt hvad jeg ville vise i dag.
Ønsker jer alle en skønherlig dag.
De bedste hilsner
Merete