Lækker chokolade

I dag har vi et fedt oplæg klar til jer fra Anne-Sofie. Det er Anne-Sofies første rigtige blogoplæg, som en fast del af vores designteam.

Kom med og se hvad hun har fundet på af lækre 'spiselige' projekter

 

 Inspiration fra Anne-Sofie Hansen - @bymalamicraft

 

Jeg starter mit 1. blogoplæg med noget jeg alt for ofte ender ud i… noget “spiseligt”, men jeg kan med 100% garanti love, at det hele indeholder 0 kcal.

Selv farver er ofte “spiselige” for mig og det syntes jeg også de her er som jeg har fundet frem til dagens projekter… Yum yum.

Jeg har så tit haft lyst til at lave de lækre chokoladeplader jeg somme tider er stødt på forskellige steder på nettet. Så første projekt gik ud på at bygge en sådan ud fra Three Scoops dies.

 

Papiret fra chokolade serien var den helt perfekte til den opgave (og der har været prøvesmagning)

Sølvpapiret er fra køkkenskuffen og det skønne lyserøde papir med hjerter fra All you need is love designblokken.

 

Selve chokoladen er base fra slimline dies næst største (den blev dog efterfølgende skråret til ved 14 cm, for ikke at blive for lang) og firkanterne ovenpå fra de 2 mindste firkant dies.

Banderolen har fået prægning af pakken med linje dies som også er anvendt på næste projekt, blot i andet mønster.

Men prik, prik, prik, streg sætter lige prikken over i’et syntes jeg.

Bagsiden har fået dobbelt hvid kortbase skåret til lige under biddet så man ikke ser det fra front.

 

 

Mit næste projekt i dag var Ritter sport. Jeg havde ingen skabelon at gå ud fra og jeg har aldrig set det lavet før, så det var learning by doing. Hvor vidt det lykkedes og hvor meget det ligner Ritter sport, det må jeg lade op til jer at bedømme, men blev ganske tilfreds med resultatet. 

 

Det færdige kort er 15 x 15 cm. Og der er blevet brugt stjerne dies og jordbær stempler som er farvelagt med Copic.

De takkede ender er laver med zig zak linje dies og fra samme pakke brugt til chokoladeplade kortet.

   

 

Det var alt fra mig i denne omgang og hvis nogen skulle blive lækkersulten på et eller måske begge projekter, så siger jeg velbekomme og god arbejdslyst. Og jeg vil glæde mig til at se en masse “spiselige” kort.

Hilsner Anne-Sofie 

 

 

Her finder du en samlet materialeliste over de produkter Anne-Sofie har brugt på kortet.