DIES SURPRISE-PAKKE 4 // AFSLØRINGEN

Så blev det endelig tid til afsløringen af dies surprise-pakke 4 - hvor har vi dog glædet os til denne pakke!

En alsidig surprise-pakke der deler ud af kærlighed, sværmende sommerfugle og lykkebringende hestesko og firkløvere. Lige til at lave fine held & lykke- og kærlighedskort med.

 

Vi har igen med denne pakke forberedt lidt videoer til jer - og den første finder I lige her. 

Lad os se Camilla præsentere indholdet af den fine dies surprise-pakken 4. 

 

 

Som Camilla siger i sin præsentation, har alle guldklub medlemmer nu også adgang til yderligere to videoer med pakkens indhold.

Log ind på din medlemsprofil på hjemmesiden, find menuen 'videoer' - og se hvordan Janni har lavet fine baggrunde med pakkens stencil, samt masser af fine inspirationskort.  

 

Du kan selvfølgelig stadig, ganske som du plejer, også se med live nu kl. 10:00 i Facebookgruppen for guldmedlemmer. Her vil Janni åbne pakken sammen med jer, og lave endnu mere inspiration med pakkens indhold.

 

Lad os også vise jer nogle af de ideer vi er kommet på med pakken her.

 

Inspirationskort 1

Vi har brugt det fine designark, udklippede sommerfugle, samt udstansninger til at pynte den nye pose-die fra vores marts udgivelse.

 

 


 

Inspirationskort 2

Et enkelt kort hvor firkløveren er lavet som en lille blomst i hvide og grønne toner.

 

 

 

Inspirationskort 3

En smuk baggrund med stencil fra pakken - her lavet med stencilens modsatte side.

 

 

Inspirationskort 4

Den fine blomster og græs border, er klippet nøjsomt ud og brugt som pynt på kortet. Henover den, sværmer de smukke sommerfugle. Et kort fyldt med forårsfornemmelser

 

 

 

Inspirationskort 5

Den store firkløver er forvandlet til en fin lilla blomst, som  pynter på baggrunden, lavet med stencil og Distress Oxides. Tillykke teksten er fra vores marts udgivelse.

 

 

Inspirationskort 6

Et fint lille kort, hvor kortbasen passer i størrelsen med hesteskoen - lavet ved hjælp af vores afrundet rektangel die.

 

 

Inspirationskort 7

De fine designark er fyldt med forår og sommer fornemmelser - her på et sødt fødselsdagskort. Tillykke teksten er her også fra marts udgivelsen.

 

 

Inspirationskort 8

Et fint og enkelt kort, hvor den store firkløver er i fokus.

 

 

Inspirationskort 9

Et shakerkort med guld hestesko. Hesteskoen er udstanset direkte i baggrunden, og fyldt med pailletter.

 

 

Det var hvad vi havde af inspiration med Dies surprise-pakke 4, for i dag her på bloggen. Men husk at følge med resten af weekenden, samt næste uge, hvor vi viser masser af inspiration her på inspirationsbloggen.

Du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Gold Club gruppe, på Facebook.

Albummet vil komme op, senest i morgen formiddag, søndag.

Pakkens dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg. Papiret kan fra i dag kl. 12:00 købes i webshoppen. Vi har et begrænset antal, så de er i salg så længe lager haves. 

 

Som altid har vi en inspirations konkurrence, hvor vi trækker en vinder
af et gavekort på 250 kr. Hvordan du deltager i konkurrencen kan du læse mere om her.